Lagersalg.nu – nemt at shoppe basic tøj!

Indrømmet siden ligner noget, der er løgn, men rent faktisk er det lykkedes mig at finde ret meget lækkert basistøj til næsten ingen penge. Tror vitterligt der er nogen, som har sat siden op i løbet af et par timer, så basic er looket og grafikken på Lagersalg.nu.
Alligevel har jeg fundet rigtig gode sager på hjemmesiden. F.eks. denne søde sommerbluse fra Kaffe, som var sat ned fra 400,- kroner til kun 99,- kroner. Det er jo en god besparelse.

Kaffe t-shirt

Sød sommerbluse fra Kaffe

Jeg fandt også dette tørklæde, som er perfekt til foråret, når vinterjakken er lagt væk, men det stadigvæk er køligt. Det var sat ned fra 199,- kroner til kun 79,- kroner.

Tørklæde Second Scarf

Lækkert tørklæde

Claire basic rosa

Claire t-shirt

Sidst men ikke mindst supplerede jeg min basic garderobe med denne bløde og lækre t-shirt fra Claire. Den har også en rigtig fin farve her til sommeren. Jeg kan både bruge den til jeans og til mit arbejdstøj. Så selvom der er rigtig meget tøj på den hjemmeside, som er virkelig grimt og rædsomt, så kan man heldigvis også være heldig at finde nogle helt geniale fund til næsten ingen penge! Det er lidt som at kigge på et loppemarked eller til lagersalg, hvor der er 90 % trash og resten er fint nok! Men kig forbi siden og se selv!

Mine store svagheder!

Jeg har selvklart nogle ting, der tiltrækker mig mere end andre, når jeg shopper. Men jeg har også nogle ting, jeg simpelthen ikke kan gå forbi, hvis jeg er ude at shoppe! Disse ting fortjener et indlæg her på bloggen – så kan I fortælle mig  bagefter, hvilke svagheder I har 😀

1. Habitjakker! Jeg ELSKER dem! De er fantastiske i SÅ mange sammenhænge. De kan bruges til at “fomelisere” et ellers casual outfit, de er geniale til at nedtone en måske lidt for pæn kjole (f.eks. til et af de mange arrangementer, vi allesammen bliver udsat for, hvor man ikke aner, om man er for “fin” eller ej!) Kort sagt; de er skidesmarte!

2. Leggins  –  Jeg har skrevet det før i mit H&M-indlæg, men jeg mener det stadig; jeg KAN ikke gå forbi dem uden at skulle have et par med hjem! For hvornår  har man ikke brug for dem!? Jeg bruger dem ihvertfald til sammensat med alt muligt.

3. Jeans – Den er måske  lidt åbenlys, men jeg er svært glad for dem! Jeg elsker alle jeans – undtagen de lavtaljede. De gør simpelthen intet godt for mine love-handles! Heldigvis er de fleste jeans lige for tiden ret så højtaljede, hvilket både skjuler kærlighedshåndtagene og holder maven lidt inde. Skidsmart!

 

Jeans

YouTube og jeg!

Et af de steder, hvor jeg får allermest inspiration til at få nye ideer og smarte måder at sætte nyt tøj sammen er YouTube. Jeg har simpelthen nogle personer, som jeg synes, har en fantastisk stil og et godt humør, som jeg følger og så kigger på regelmæssigt. Zoella, Tati, Ingrid Nielsen og From Head to Toe er nogle af dem. De laver rigtig mange videoer, hvor de uploader forskellige outfits. Man kan simpelthen ikke lade være med at få god inspiration – From Head to Toes nye Winter Lookbook, er nok noget af det bedste, jeg har set indtil nu. Den pige er simpelthen så smuk!

azz14863_white_m

Seje jeans.

En anden af dem, jeg er meget inspireret af er Zoella. Hun shopper super meget på Boohoo.com. Forleden gik jeg så ind og lavede min første ordre, så nu er jeg meget spændt på, om jeg kan lide det tøj, jeg har valgt ud.

En af mine ultimative favorit-ting var de seje jeans, du kan se på billedet. Jeg har en ting med hvide jeans – og de her så bare helt perfekte ud, så nu håber jeg, at de passer mig. Ud over dem købte jeg to korte kjoler, en hat og to par sko. Det bliver spændende at se, hvordan Boohoo klarer sig i forhold til Zalando og Stylepit!

 

Den danske model – boligindretningens top 5

Her i DK er der jævnt tit nogle elementer inden for boligindretning, som går igen…over det hele! Her er en top 5 over de ting, man som trendbevidst indretningsnørd ikke kan leve uden her i starten af 2015:

Urbania lyshuse

1. Kähler, Kähler og Kähler! Som i mit tidligere indlæg om vasen over dem alle, vil jeg gerne gøre opmærksom på, hvor begejstret jeg er for Kähler. Et af de elementer som trender lige nu er lyshusene, Urbania. Så fine og enkle.

2. Kubus lysestager fra By Lassen. Vi kommer jo ikke uden om dem. De kan fås i flere forskellige udforminger.

3. Normann CPH Norm 69 – Den SMUKKESTE lampe at have hængende over spisebordet. Den skulle efter sigende også give et virkelig godt lys.

4. ….Og mere Kähler; Botanica vaserne giver det fineste udtryk til et rum.

5. Michelle Carlslund My City plakaterne er utroligt udtryksfulde at have hængende i stuen. Detaljerede, men alligevel enkle.

 

De ting jeg har listet op, kan købes her.

Jeg kigger regelmæssigt på denne side for at få inspiration.

 

 

Den ultimative julegave

Jeg har længe drømt om at invitere min mor på en rigtig mor/datter-tur til en storby, hvor jeg betaler det hele. Hun har været meget igennem med en skilsmisse fra sin mand, en efterfølgende retsag om min lillebror og derefter sygdom. Så hun fortjener det mere end nogen anden. Jeg besluttede mig i sommer for at det skulle være hendes julegave i år. En 5 dages tur til London på luksushotel med middag hver aften og spabehandling og en enkel musical også. Det er jo ikke billigt, så jeg lagde et budget, som jeg næsten har overholdt. Ved at flytte nogle penge over hver måned havde jeg i november nået målet. Desværre var det hotel, jeg havde kigget på (Jeg afslører hverken rejsetidspunkt eller hotel, hvis nu min mor falder over bloggen) lidt dyre end jeg havde sat budgettet til. Da jeg skulle bestille manglede jeg lige 2500 kr. Det er ikke meget og havde jeg ventet og bestilt i december, så havde jeg haft pengene, men det skulle bookes i november pga. prisen på flybilletterne.

London

Så gode råd var dyre! Jeg googlede lidt og faldt over noget, der hedder kvikautomaten. Man kan låne op til 6000 kr og ansøge via sms. Pengene skulle bare betales den efterfølgende måned, hvilket jo passede perfekt, så jeg ansøgte og fik pengene vildt hurtigt. Her i december har jeg betalt dem tilbage, så lånet er allerede afviklet igen. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til juleaften og til at overraske min mor.

Online shopping, når det er bedst!!!!

Jeg er besat af onlineshopping! Jeg ved intet bedre end bruge et par timer på at udvælge nyheder til min garderobe. Foran skærmen kan man på alle tider af døgnet shoppe rundt blandt alverdens mærker. Uanset hvad du mangler, så kan du med garanti finde det på en af de mange portaler, der har samlet et stort antal mærker, som de så sælger samlet. Jeg har selvfølgelig mine favoritter, når det gælder shoppe-portaler.

Min favorit er Zalando. De har gratis fragt uanset, hvor lidt du køber. De har et kæmpe udvalg af nogle af de største mærker og får man bestilt noget i den forkerte størrelse, så kan man bare sende det tilbage. Jeg har købt rigtig mange sko hos dem. I øvrigt skal jeg bestille en vinterjakke hos dem, som jeg har været nede i en butik og prøve. Den er bare 400 kr billigere på Zalando end i butikken.

Jakke Zalando

Jakke zalando

Jeg er også ret glad for Stylepit. De har dog ikke gratis fragt. Man skal købe for 400 kr for at få gratis fragt, men de ombytter gratis til andre størrelser. De har også et kæmpe udvalg af tøj, sko og accessories fra alle de største mærker. Og så har de ofter deres ting på tilbud, så man kan gøre nogle ret gode fund.

MANGO

Et af mine favoritmærker er MANGO. Det er et tøjmærke for dem, som kan lide at klæde sig klassisk på, men samtidig gerne vil have noget, som ser lidt dyrere ud end H&M. Det er smart at supplere med, når man ikke har råd til Chanel og Dior hele tiden, men gerne vil have kvalitet.

Man kan følge MANGO på FB. Det gør jeg, fordi jeg så altid er opdateret omkring nyheder og events. Jeg tjekker også tit deres hjemmeside, for at se efter gode tilbud og nye ting.

Mango black dress

Den lille sorte!

Denne her nye sorte kjole med frynser er f.eks. megafed både til nytårsfest og til gå i byen kjole. Den er enkel og alligevel speciel, så med det rette tilbehør, kan man ligne en million!

MANGO BLUSER

Klassisk flot bluse!

Denne her blue er fra deres nyeste kollektion. Den må jeg have – den er simpelthen så fin og lidt gennemsigtig. Man kan både bruge den til casual og arbejde – og den er da fin med et par jeans eller med en lille mini.

Mango II

Flot jakke og tørklæde!

Til vinter må jeg have denne jakke og tilhørende scarf! Den er meget fin og samtidig varm! Jeg elsker at se smart og casual ud på samme tid!

Men budgettet… det tænker jeg ikke på lige nu, for jeg må have mere nyt tøj fra MANGO!

Når jeg går i H&M

hogm

Jeg elsker mærketøj – tvivl ikke på det!!! Men rigtig meget af min basis garderobe stammer altså fra H&M. Jeg har derfor en helt speciel procedure hver gang jeg træder ind i forretningen.

Mange af mine sorte leggins, toppe, t-shirts osv er mærket med H&M. Det er simpelthen uundværligt tøj for mig, som elsker at have oversize trøjer, kjoler og nederdele på. Når jeg skal shoppe disse varer, går jeg altid efter passende størrelse i leggins som det jeg oprigtigt måler, men en størrelse ned i toppe og en størrelse op i t-shirt. Dvs. nu hvor jeg er en medium pige, at jeg handler medium leggins, small toppe og large t-shirts. På den måde sidder tøjet lige præcis som det skal på min krop, og som jeg bedst kan lide det. Jeg siger ikke at det er det samme for alle kvinder – men for mig holder det altid 100%. Altså så længe vi holder os til H&M varer. Det er det fantastiske ved H&M – det er virkelig sjældent jeg behøver at prøve tøj på, fordi jeg kender deres størrelser og snit så godt efterhånden. Derfor kan jeg også uden problemer bruge deres webshop.

Udover basistøj handler jeg også tit underbukser i H&M. Ikke fordi det er nogle vildt sexede og smarte nogle af slagsen, men igen er de bare rigtig gode basis-ting at have i skabet – til billige penge. Dvs. du får flere for pengene!!! Smart! Det er ikke tit jeg handler BH’er her, det har jeg det bedst med at gøre hos en forhandler jeg ved, har styr på sagerne. Det er trods alt vigtigt at bære tvillingerne korrekt..:) Især for mit vedkommende, da jeg fylder en god D skål ud.

Faktisk kan man også tit finde lækre accesories i H&M. Ligeledes sko og tasker. Jeg har mange fede sko derfra, og halstørklæder, hår-pynt osv.

For mig er Hennes & Mauritz altså virkelig en fed forretning – især til basis-shopping. At der så af og til falder et par andre varer i kurven også, det er jo hvad der sker..;)

kæler for Kähler

Åha, suk… Jeg drømmer, ligesom resten af danmarks kvindelige befolkning sikker gør, om Kählers jubilæums vase. Jeg var IKKE hurtig nok til at få den købt, hvilket i den grad gør mig tosset. Ser i, jeg stod nemlig med vasen i hånden gjorde jeg. Nede i Imerco!!! Jeg slår mig jævnligt i hovedet for ikke at have slået til – jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig, det ligner mig jo SLET ikke. Sagen er den, at jeg på daværende tidspunkt havde kørt mit kort helt tomt, og derfor stod med valget om at ringe til min mor og tigge og bede, eller oprette endnu et sms lån. Derfor besluttede jeg mig for at gå en tur ned af gaden, ringe til min mor på turen, og så vende tilbage når løsningen var i hus. Og så kan I vel næsten regne ud hvad der skete? Jep, jeg vandrede ind og ud af så mange butikker – oprettede endda et LILLE lån – og glemte derfor alt om vasen igen.. I hvert fald lige ind til jeg kom hjem, med hænderne fulde af poser, hvoraf ingen af dem havde Imerco printet på sig. Om jeg var træt af situationen? Jo, det kan man vist godt sige…

Dagen efter, hvor jeg heldigvis havde fået lov til at låne pengene af min mor(som iøvrigt intet kender til mine låne-strategier og generelle økonomi), løb jeg så nærmest tilbage til butikken.. Men ak, vasen var væk.. Hvad havde jeg egentlig også lige regnet med? Dumme dumme pigebarn!

kähler